fredag den 12. november 2010

Sol-, måne- og stjernesmåkager

I forgårs var vi til lanternefest. Rebecca og jeg havde bagt sol-, måne og stjernesmåkager - bortset fra, at vi droppede solen; de andre var sjovere at stikke ud.





Men så blev vi lige nødt til at lave lidt forsyninger til hjemmet også.
I IKEA har vi fundet de sejeste forme, så der blev lige lidt pindsvin, egern og endelig en elg til hver.


Opskriften kan anbefales: Dejen er nem at arbejde med, og kagerne bliver sprøde og går ikke i stykker, når Morten putter dem i sin sæk. Ikke som i mit første år som steiner-mor, hvor jeg havde lavet de lækreste, alt for sprøde kager: Ikke en blev spist, for de lå alle som krummer på bunden af sækken. Så lærte jeg det.

Den geniale opskrift er hentet fra bloggen "Slyngebarnet".
Bortset fra, at jeg har rundet lidt op og ned, og så tilsat nogle julede krydderier:

450 g. mel
175 g. smør
225 g. sukker
2 æg
4-5 spsk. sirup
1/2 tsk. hjortetaksalt
1/2-1 tsk. allehånde
1/4 tsk. nelliker
1/2 tsk. stødt ingefær
1-2 tsk. kanel

Smuldr smør og mel.
Bland krydderierne i.
Ælt resten i.
Bag v. 185 grader i 8-10 min.

2 kommentarer:

Silkeborg sagde ...

Hvor mange bliver der ud af denne portion?

Anne sagde ...

Åh, det ved jeg simpelthen ikke - det kommer an på, hvor store dine forme er.