tirsdag den 21. december 2010

Løgsuppe a la fransk bistro

Græder, for jeg står midt i løgsnitteriet; vi skal have løgsuppe - og det er slet ikke trist!

6-8 store løg (gerne også rødløg, skalotteløg etc.)
2-3 fed hvidløg
balsamico (gastrik)
evt. portvin - havde ikke portvin i dag; gav i stedet suppen et sødt touch med blomme relish.
hønsebouillon
timian
rosmarin
evt. persille
evt. et laurbærblad
hvidt brød (evt. toast)
revet ost

Løg skæres i skiver. Hvidløg hakkes.
Steges blidt blødt til det er næsten nedsmeltet og gyldent - dvs. lææææænge ved svag varme.
Lidt balsamico i - kog helt ind. Derefter og ligeså portvin.
Bouillon og krydderurter tilsættes.
Kog ca. 45 min. Smag til med salt og peber.
Portionsanret i ovnfaste skåle. Læg en skive brød (daggammelt eller let ristet) i hver skål. Reven ost (riiiigeligt) over.
Grill til osten smelter og bobler (Anne, husk nu at holde øje med grillen!)

Alternativt: Brødcroutoner: Skær toastbrød i tern. Varm 1-2 fed hvidløg i olivenolie - tag dem op inden de branker. Steg brødternene sprøde i olien. Alternativt alternativ: Lav brødternene i ovnen.
Der mangler stadig et par minutter før nedsmeltningen er total

Ingen kommentarer: