lørdag den 7. november 2015

Bacon, ost og valnøddesalat a la Zander






For snart 30 år siden holdt jeg min fødselsdag på Zanders Restaurant. Både Zander og restaurant findes desværre ikke mere. Men her smagte jeg denne fantastiske, enkle og egentlig ret mættende salat for første gang. Jeg fik aldrig en opskrift, men det har nu været ret enkelt at lave noget, der smagte derhenad. I denne udgave har jeg tilføjet pomelo ( kunne også være grapefrugt, men de splitter mere ud og smager skarpere) og så lidt frisk, hakket grønkål for vitaminernes skyld, så nu nærmer det sig en sund salat :-)


To - tre håndfulde snittet iceberg salat
En håndfuld fintsnittet grønkål
En halv pomelo uden hinder og delt i mundrette stykker
Ca. 200 gram ost, gerne hård og med saltkorn. Bruger gruyere, emmentaler, høost eller i dag: en vellagret Havarti...hvad jeg nu sådan har, der kan skæres i tern
En lille håndfuld valnødder skåret i mundrette bidder
Ca. 200 gram sprødstegt bacon

Deressing: smagsneutral olie eller valnøddeolie, gerne lidt æbleeddike også.

onsdag den 25. februar 2015

Spidskålssalat med æble, agurk og avokado

1/2 - 3/4 liter fintsnittet spidskål ( eller hvidkål)
1-2 æbler (i både)
2 avokadoer (både/tern)
1/2 agurk (lange strimler)
Evt. en håndfuld basilikumblade ( kan udelades)
Evt. en håndfuld korianderblade (kan udelades)
Drys evt med ristede sesamfrø

Dressing:
Olie/citron
Eller sesamolie, limesaft

Salaten er god solo eller som akkompagnement til fx kylling.

lørdag den 21. februar 2015

indisk kartoffel-blomkåls-spinat-karry

superlækker og silkeblød indisk inspireret karryret til 4 personer

1-2 løg (gerne rødløg)
2-3 fed hvidløg
1tsk spidskommen
1 tsk st. Koriander
1 tsk. Gurkemeje ( blandet op i lidt vand)
1-2 tsk karry
1 blomkålshoved i buketter
350-500 g kartofler ( ca 7?)
1 pose friske spinatblade eller 300-500 g frossen
Boullion ( flydende grøntsags-Oskar fx)
Vand
2 dl fløde
Salt peber
Evt. lidt maizena til jævning

Svits hakket løg og hvidløg, svits krydderier med.
Vend kartofler skåret i tern deri samt blomkålsbuketter. Rør så kartoflerne ikke brænder fast. Svits lidt og kom så spinat i. Dæk med vand tilsæt 1 tsk salt og lad koge i 15 min. Tilsæt mere vand om nødvendigt, men det skal ikke sejle! Tilsæt fløde og kog for svag varme ca 20 min. Jævn om nødvendigt og smag til med salt og peber.

Server med ris ( gerne fuldkornsris) og evt. mini-samosaer.