fredag den 12. november 2010

Varme lamper - diy



Nu er det årstiden for både uld, lys og hygge. Det er tre ting på én gang; kan man det?
Ja, man skal bare bruge en ballon, uld, sæbevand og et rengjort sennepsglas.

Mine fluffy lamper blev lidt ujævne - jeg har ikke altid den store tålmodighed - men jeg kan godt li' dem alligevel!













Og så havde min store datter brug for en ny lampe.
Jeg nyder godt af min børnelærdom fra 70'erne: Lavede denne her af snor, som jeg viklede rundt om en stor, rund ballon plasket ind i tapetklister.
Det fungerer fint, selv om man skal være lidt forsigtig, når man skifter pære.
Siden har jeg set at en eller anden lampedesigner har fået samme ide - gad vide om han også bruger tapetklister?



14 kommentarer:

Helle Motensen sagde ...

Den er super flot. Hvilken slags snor har du brugt?

Anne sagde ...

Tak, Helle! Det er helt almindeligt sejlgarn, tror jeg.

Maj-Britt sagde ...

Hej Anne
Jeg er helt vild med din lampe og jeg har lige forsøgt at lave en til min søns værelse, men den gik desværre i vasken. Ballonen ville ikke slippe snorene!!!
Har du nogle gode råd til mig?? Skal man bruge sejlgarn?? Jeg havde brugt bomulds garn!!

Mvh Maj-Britt

Anne sagde ...

Hej Maj-Britt
Æv, hvor ærgerligt, for det tager jo lidt tid... Jeg ved ikke hvorfor, men bomuldsgarn er jo lidt "uldent" - det jeg brugte, var lidt hårdt og mørkt. Faktisk brugte jeg to forskellige slags, nu jeg tænker mig om, for der var brug for mere, end jeg havde forestillet mig. Jeg erindrer, at jeg købte nogle af nøglerne i Søstrene Grene, men det er jo længe siden nu. Så brugte jeg faktisk en speciel ballon - en meget stor rund en, som jeg havde købt i Odense ZOO. Den er fremstillet af noget meget tykt gummi - måske er den årsagen? Håber du får held med næste forsøg!

10ne sagde ...

Hvordan laver du de fluffy-lamper

Anne sagde ...

Jeg vådfilter! Ulden massernes blidt med sæbespånevand over en ballon, som er pustet op til den størrelse, lampen skal have. Kanterne kan evt. klippes lige bag efter. Skal tørre på ballonen. Jeg sætter et glas i til lyset.

Anonym sagde ...

Hej Anne,

Jeg har forsøgt mig med den runde lampe (ballon, garn og klister) men nu sidder der en masse klisterrester tilbage - gjorde der også det på din? Og hvad gjorde du ved det?

Rikke

Anne sagde ...

Hej Anonyme!
Næh, der sad ikke så meget. Og det, der var, har jeg bare knækket af (det var sådan nogle tynde flader).

Anonym sagde ...

Hej Anne:)

Hvordan hardu sat pæren fast/fatningen? :)

Anne sagde ...

Hej Anonyme
Jeg havde en rispapirslampe, som var gået helt i stykker. Den havde et lampeophæng af tyk, hvid ståltråd. Pærens fatning hænger i ledningen - og ledningen klemmes fast i lampeophænget. Jeg er ret sikker på, at man kan købe sådan nogle ophæng i Silvan eller Bauhaus eller lignende.

Anonym sagde ...

Hvad for noget lim brugte du til din snor lampe, og hvor kan man købe det?
Ved du om man kan bruge muresnor? (:

Anne sagde ...

Hej Anonym! Jeg brugte tapetklister - det kan du fx købe i Silvan. Det er sådan noget tørstof, som man blander op med vand. Jeg ved ikke så meget om murersnor, men hvis det er lavet af kunststof (fx nylon), så tror jeg, du skal holde dig fra det, for så er det for glat til at kunne klistres sammen. Bomuld, sejlgarn etc. er lidt "fluffy", og jeg tror, at det derfor nemmere hæfter sig på sig selv vha. tapetklistrer. Kh Anne

Louise sagde ...

Hej jeg er i gang med en der er lavet på en pilates bold, ville høre hvad du har gjort ved alt det klister der sidder mellem snorene når ballonen/bolden er taget ud

Anne sagde ...

Hej Louise
Der sad ikke så mange rester. Dem der var, pillede/brækkede jeg bare af. Hvis der er rigtig mange på din, så ville jeg måske prøve med en blød børste a la klædebørste. Ikke at børste lampen, men blot trykke blidt, så klisteret brækker af uden at snorene bøjes. Håber det lykkes. Du må ha lavet en giga en, hvis du har brugt en pilatesbold! Hvor meget snor gik der til?