onsdag den 22. maj 2013

Auberginer/elefantæg i fad

En græker fortalte mig engang, at de hedder elefantæg. Det lyder rimeligt, men jeg kalder dem auberginer - og jeg elsker dem. Ikke mindst sådan:

Auberginer (ca. 1 pr. mand)
Olivenolie
(Græsk) yoghurt
(max) 1 fed presset hvidløg
Salt, peber
Honning (flydende - evt. akacie)
Persille (bredbladet, hakket)

Skær auberginerne i tykke skiver på langs.
Pensl dem med olie (eller put dem i en pose og hæld olie over og fordel ved at gnide udvendigt på posen) og grill dem i ovn eller på grillpande (eller udendørs).
De grillede auberginer lægges i fad, og dryp/strål lidt honning over.
Bland yoghurt med presset hvidløg, salt og peber og fordel på auberginerne.
Vær gavmild med persillen afslutningsvis.

Godt med godt brød til. Godt til grill. Godt i det hele taget.

Ingen kommentarer: