Den er dejlig krydret, føles som fløjl på tungen og giver varmen på en kold dag.
Her er opskriften, hvoraf der bliver 2 liter:
400 g (hokaido)græskar i tern (skrællet og uden kerneindmad)
1stort løg i tern
2 kartofler i tern
150 g suppeurter ( gulerod, porre, selleri, persillerod...)
3 fed hvidløg (tern)
1 liter bouillon ( fx kogt på høne)
1 lille spsk madras karry
1tsk stødt spidskommen
1tsk stødt koriander
1 knsp muskatnød ( reven)
1 limefrugt ( reven skal af den halve og saft af den hele)
4 cm skrællet og skivet frisk ingefær
2 dl piskefløde
3 spsk olie
Salt og peber
Lad løg og evt porre klare i olie ved middel varme.
Tilsæt karry og hvidløg og svits 1 min. Tilsæt derefter de øvrige grøntsager og krydderier (undtagen ingefær og lime) og svits blidt nogle minutter under omrøring. Hæld bouillon og ingefær ved, og lad simre under låg (svag/ middel varme) i 20 minutter. Blend alt med stavblender. Tilsæt lime ( reven skal og saft) og piskefløde, og smag til med salt og peber.
Spises med godt brød til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar