Spidskål er efter min mening en grøntsag uden for pædagogisk rækkevidde. Eller det var den, indtil jeg anskaffede Camilla Plums "GRØNT" (leksikon om grøntsagsretter i to bind).
Nu har jeg én sublim måde at tilberede kålen på - oven i købet nem (giver ekstra point!):
Fru Plum bruger pancetta. Jeg er ud af dansk bondeslægt og bruger et passende stykke bacon.
1 spidskål - fjern de yderste blade og hak resten groft (ikke stokken!).
200-400 g. bacon skåret i snitter (jeg skærer huden af og giver til hunden)
salt og peber
Steg baconstykkerne møre på panden (ikke sprøde).
Tilsæt spidskålen, salt og peber.
Lad simre under låg, til det er mørt.
Det passer lige med, at de nye kartofler er kogte... Og de skal spises til.
torsdag den 16. juni 2011
fredag den 3. juni 2011
Salat uden salat: Agurk, asparges, ærter mm.
Frisk, sprød og lækker...
1 stor agurk - skrællet og skåret i tern
1-2 dl. ærter (friskbælgede, hvis du er frisk - ellers optøede...)
1 bundt asparges, kogt få min., så de stadig er sprøde - skåret i ca. 3 cm. stykker (kan også bruges friske)
fetaost - skåret i tern
1 lime - saften
purløg ad libitum
purløg ad libitum
lidt olivenolie
Blandes og spises.
mandag den 30. maj 2011
Halvrå-marineret blomkål m. persille
Lækker, lækker måde at spise blomkål på.
Kan også laves som hel-rå-marineret, men jeg kan godt lide konsistensen, når kålen lige har forkogt.
1 blomkålshoved deles i store buketter. Gives ganske få min. i microovn (med ganske lidt vand). Måske 3-4 min?
Rør imens en marinade af
hvid balsamico-eddike (ca. 1/2 dl)
et par spsk. olivenolie
et fed presset hvidløg
salt, peber
og måske en mikroskopisk smule honning.
Havde i dag lidt basilikumsalt, så det blev en succesfuld erstatning for det ordinære salt.
Blomkålen deles efter den lette kogning i mindre buketter og overhældes med dressingen.
Køl ned.
Vend persille i.
Lad gerne trække 1/2 - 1 time.

lørdag den 14. maj 2011
Snapshot a la Noah
torsdag den 21. april 2011
Rygeostsalat ummenam
Så er det forår - og sæson for rygeost!
Der er to slags mennesker i verden: Dem der kan li rygeost og dem, der ikke kan. Heldigvis er vi nu tre i huset, der kan li det. Og rygeostsalat!
Til tre gode madder:
Ca. 100 g. rygeost (u. kommen)
3-4 gode spsk. syrnet fløde, creme fraiche e.lign.
8 radiser
Purløg
salt og peber
Mængder med forbehold: konsistensen skal være passende!

mandag den 18. april 2011
Pitabrød
Pitabrød er lækre både til aftensmad og madpakker.
Af denne her opskrift bliver der 12 stk.
25 g gær
4 1/2 dl vand
1 1/2 tsk salt
1 tsk sukker
1 1/2 spsk olivenolie
700 g mel
Gær opløses i håndvarmt vand. Tilsæt lidt mel (ca. 1 dl).
Lad det hvile et par min. og ælt derefter resten i.
Lad hæve under fugtigt viskestykke 1 time.
Ælt dejen igennem og form 12 boller, som rulles ud i ca. 1/2 cm. tykkelse.
Efterhæver ca. 30 min, pensles med vand og bages i ca. 10 min.

Vores yndlingsfyld er vist ret traditionelt: oksekødsruller, salat, tomat, løg, agurk og feta.
Jeg plejer at røre en dressing af syrnet fløde (eller hvad vi nu har), og purløg, persille, karse, dild etc. Alternativt spidskommen og lidt koriander. Og salt og peber selvfølgelig.
søndag den 17. april 2011
Tarte tatin - fransk æbletærte
Ja sådan skal det se ud! Min blev lidt mørkere... |
Æbler varmes i karamel til væden er fordampet |
Og bunden skal øverst! |
Æblerne skal ikke stå så længe næste gang... |
Dej:
200 g mel
100 g koldt smør
1 æg
2 tsk sukker
Mel og smør smuldres. Resten æltes i. Hviler i køleskab mindst 1/2 time.
(I dag snød jeg og brugte en færdig-dej!)
175 g smør
400 g sukker
6-7 store æbler (skrællede og i både - venter i koldt vand m. citronsaft)
I tarte tatin-formen (eller ovnfast dyb stegepande) smeltes smørret. Sukkeret kommes i, og det koges igennem. I det øjeblik det første brune begynder at vise sig, tages formen af varmen, og æblerne lægges tæt i sukkermassen. Koges igennem ved middel/god varme til vandet er fordampet.
Dejen rulles til et tyndt, rundt låg, som lægges over æblerne og stoppes hurtigt og godt ned ved kanterne.
Bages midt i ovnen ved 220 grader i 20-25 min.
Afkøl 5 - 10 min. og vend ud på et fad. Pas på varm saft!!!
Vanilleis er godt til...
lørdag den 16. april 2011
Klog på klokker
Fik det mest inspirerende foredrag om klokker af Poul Balslev, klokker og organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg. Sluttede af med lidt lydprøver og en fantastisk udsigt fra tårnet.
Fik også et lille blomsterkursus - og bandt en buket! |
lørdag den 9. april 2011
Anne nabos chokoladekage
Vi er mange Anner. Denne her fantastiske brownie-agtige chokoladekage kom til mit kendskab ved den årlige vennefest på Trente Mølle. Den var bagt af en nabo til nogle venner - og hun hed også Anne. En hel fjerde skrev opskriften ned. Derfor navnet.
Opskriften er nem og kagen lækker-lækker.
300 g sukker
200 g smør
blandes.
3 æg røres i - et ad gangen.
100 g mel
10 g kakao
1 1/2 tsk vaniliesukker
100 g. smeltet chokolade
hakkede nødder ad lib (kan udelades)
Alt blandes og kommes i form (evt. rund form på 24 cm).
Bages ved 160 grader i 45 min.
Smager også godt dagen efter...

søndag den 6. marts 2011
Fastelavn betyder udklædning - og arbejde!
I skolen skal børnene klædes ud som noget, de har arbejdet med i løbet af året - og det skal være hjemmelavet. Det er ikke altid de nemmeste opgaver, moren så bliver sat på. De sidste par år har budt på svane, blæksprutte, midgårdsorm, kanin, sommerfugl, Ahura Mazda (en meget lidt kendt gud), heks, alfeprinsesse...
I år var det så Rapunsel (i tårn) og Ariadne (hende der gav garnnøgle og sværd til Theseus, da han skulle ofrets til Minotauros- og som derefter blev så frygtelig forladt og sat af Naxos...).
- og hvis nogen kan finde ud af at sætte billeder pænt op i denne blogtype, så modtages instrukser med kyshånd!
- og hvis nogen kan finde ud af at sætte billeder pænt op i denne blogtype, så modtages instrukser med kyshånd!
Ariadne 2011 |
2011 |
Alfeprinsesse 2008 |
Heks i 2007 |
Blæksprutte 2008 |
Midgårdsorm 2009 |
Ahura Mazda 2010 |
Kanin 2010 |
Rapunzel 2011 |
Sommerfugl 2009 Svane 2006 |
Svanefødder 2006 Midgårdsorm 2009 |
1. klasses fastelavn 2011 |
lørdag den 26. februar 2011
Kogletrold og hilsen fra Firenze
Rebecca skulle til fødselsdag i dag, så vi måtte i gang med en gave. Først skulle det have været et dyr af emballage, men så havde vi ikke noget tomt.... kan stadig ikke forstå det, det plejer at flyde over alt. Nå, men jeg har jo altid lidt samlinger rundt i krogene, så vi fandt kogler og nødder i stedet. Og en tot pels - det er tippen af hundens legetøj. Fiskestangen er en tændstik - det siger lidt om størrelsen af fisken - og ikke mindst fiskens øjne, som Rebecca havde lidt bøvl med at lime på.
Mens jeg ledte fandt jeg denne søde hilsen fra en veninde. Hun var en overgang - det er så åbentbart allerede 20 år siden? - bosat i Firenze, og sendte mig dengang denne lille, fine bog. Den er simpelthen tæt beskrevet. Dejligt og hyggeligt at genlæse - og jeg sender dig mange varme tanker, Anne (ja, vi er mange, der bærer det flotte navn).
mandag den 21. februar 2011
Lilje af papir - diy
Så er vi kommet foråret lidt i forkøbet: Vi har lavet (påske)liljer.
Det kom sig af, at Rebecca har ligget syg i en hel uge. Vi ville prøve at indhente noget af det forsømte og fik at vide, at klassen havde arbejdet med liljer i forbindelse med bogstavet L.
Men Rebecca kunne ikke lige huske, hvordan en lilje så ud. Jeg ville vise hende, at med lidt god vilje, så kan en lilje godt ligne et L, hvis man vender den på hovedet.
Da vi så googlede liljebilleder, fandt vi en lilje-opskrift på den fantastiske origami-side her.
Lidt krøllede blev de, men øvelse gør mester...

søndag den 20. februar 2011
Blomkålssuppe med mandler
Nem, hurtig og lækker.
Kan også laves uden fløde - hvis det er nødvendigt...
2 løg - grofthakkede
1 blomkålshoved skåret i ensartede store stykker
100 g. grofthakkede mandler (evt. smuttede, hvis suppen ikke skal se så rustik ud)
1 1/2 l. bouillon
2 dl. (mad)fløde
Sauter løgene i (oliven)olie.
Tilsæt mandlerne og sauter et par min. mere.
Kom blomkål og bouillon i.
Koges 30 min.
Blend.
Tilsæt fløde og lad simre 15 min. mere.
Server med brød og evt. hakket persille.
torsdag den 17. februar 2011
Kødsouvenirs fra fantastisk Fanø-slagter
Lækker pølsepakke |
Købte for 154 kr. kød-souvenirs. Så nu er der dømt pølsebord - og skinkebord.
Vel hjemme igen har jeg tjekket; ja, Slagter Christiansen har en webshop - så en evt. afhængighed kan tilfredsstilles.
Pakkens indhold: Souvenirs |
En skinke slagteren er stolt af - og med rette! En kombi parma/westphalen/spansk/fanø-skinke. |
Store Stygge Ulv, så er der serveret! |
onsdag den 16. februar 2011
Fede Fanø - naturlig wellness
Min julegave var en forlænget weekend på Fanø.
Dejligt!!!
Der var både en dag med ravvejr og en dag med ruskevejr - det var faktisk så koldt og blæsende, at vi fløj fra Sønderho til Nordby, stive af frost! Og så endda vind fra sydøst; mærkeligt...
Alletiders kur mod almindelig vintertræthed - en slags naturens egen wellness.
Dog måtte jeg opgive at flyve med min nye, semiprof styredrage. Enten er jeg ikke semiprof nok eller også var der simpelthen for meget vind - i hvert fald fløj jeg nogle meter gennem luften, mens mine arme blev længere og længere, indtil jeg fik åndsnærværelse nok til at lægge dragen ned. Men så må jeg jo bare komme tilbage en anden gang og prøve...

Stranden flød med søpindsvineskeletter |
Rebeccas glæde ved at finde en konkylie blev afløst af et skrig... |
Resultatet af 20 minutter |
Fanøs højeste hund |
Efter vask stadig stærkt duftende af rådden krabbe |
Forblæst |
Ministrand ved foden af Pælebjerget |
Vi fandt min oldefar i Mindelunden i Esbjerg |
Kælefisk |
Abonner på:
Opslag (Atom)