Tjah, fotografen skulle nok have været til stede fem timer senere, når chilien lå pænt på tallerknen med ris, nachos og salat...
Ikke desto mindre er den rigtig god. Og endnu bedre dagen efter - dejligt, for så kan den tilberedes dagen før :-)
Her kommer opskriften incl. den hemmelige ingrediens, som nu ikke længere er hemmelig. Til gengæld kan du så gætte på, hvad det er for en! Alt er på slump, så regn ikke for fast med målene.
500 g. hakket okse
2-3 løg (hakkes)
3 fed hvidløg (hakkes)
2 gulerødder (rives)
1-2 stængler bladselleri (finthakket)
1 rød peber (i tern)
1 ds. kidney bønner
1 ds. flåede tomater
1-2 spsk. tomatpure
1 skvæt øl (1/2 dl)
3-5 ruder mørk chokolade
1 tsk. ness-café
spidskommen (svedig sømand) - efter behag. Jeg bruger ca. 1 tsk. Kan godt lide svedige sømænd.
chili - med måde. Evt. lidt tabasco.
lidt gastrik eller et skvæt balsamico
Løg steges klare ved middel varme.
Hvidløg i.
Kød i - brunes.
Spidskommen og chili i.
Grøntsager i. Steg lidt.
Bønner og tomat i.
Ness-café og øl i.
Chokolade i.
Evt. gastrik/balsamico i.
Må gerne simre ved svag varme i laaang tid. Måske 3 timer.
Smag til med salt og peber.
Må gerne hvile natten over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar