lørdag den 26. februar 2011
Kogletrold og hilsen fra Firenze
Rebecca skulle til fødselsdag i dag, så vi måtte i gang med en gave. Først skulle det have været et dyr af emballage, men så havde vi ikke noget tomt.... kan stadig ikke forstå det, det plejer at flyde over alt. Nå, men jeg har jo altid lidt samlinger rundt i krogene, så vi fandt kogler og nødder i stedet. Og en tot pels - det er tippen af hundens legetøj. Fiskestangen er en tændstik - det siger lidt om størrelsen af fisken - og ikke mindst fiskens øjne, som Rebecca havde lidt bøvl med at lime på.
Mens jeg ledte fandt jeg denne søde hilsen fra en veninde. Hun var en overgang - det er så åbentbart allerede 20 år siden? - bosat i Firenze, og sendte mig dengang denne lille, fine bog. Den er simpelthen tæt beskrevet. Dejligt og hyggeligt at genlæse - og jeg sender dig mange varme tanker, Anne (ja, vi er mange, der bærer det flotte navn).
mandag den 21. februar 2011
Lilje af papir - diy
Så er vi kommet foråret lidt i forkøbet: Vi har lavet (påske)liljer.
Det kom sig af, at Rebecca har ligget syg i en hel uge. Vi ville prøve at indhente noget af det forsømte og fik at vide, at klassen havde arbejdet med liljer i forbindelse med bogstavet L.
Men Rebecca kunne ikke lige huske, hvordan en lilje så ud. Jeg ville vise hende, at med lidt god vilje, så kan en lilje godt ligne et L, hvis man vender den på hovedet.
Da vi så googlede liljebilleder, fandt vi en lilje-opskrift på den fantastiske origami-side her.
Lidt krøllede blev de, men øvelse gør mester...
Det kom sig af, at Rebecca har ligget syg i en hel uge. Vi ville prøve at indhente noget af det forsømte og fik at vide, at klassen havde arbejdet med liljer i forbindelse med bogstavet L.
Men Rebecca kunne ikke lige huske, hvordan en lilje så ud. Jeg ville vise hende, at med lidt god vilje, så kan en lilje godt ligne et L, hvis man vender den på hovedet.
Da vi så googlede liljebilleder, fandt vi en lilje-opskrift på den fantastiske origami-side her.
Lidt krøllede blev de, men øvelse gør mester...
søndag den 20. februar 2011
Blomkålssuppe med mandler
Nem, hurtig og lækker.
Kan også laves uden fløde - hvis det er nødvendigt...
2 løg - grofthakkede
1 blomkålshoved skåret i ensartede store stykker
100 g. grofthakkede mandler (evt. smuttede, hvis suppen ikke skal se så rustik ud)
1 1/2 l. bouillon
2 dl. (mad)fløde
Sauter løgene i (oliven)olie.
Tilsæt mandlerne og sauter et par min. mere.
Kom blomkål og bouillon i.
Koges 30 min.
Blend.
Tilsæt fløde og lad simre 15 min. mere.
Server med brød og evt. hakket persille.
torsdag den 17. februar 2011
Kødsouvenirs fra fantastisk Fanø-slagter
Lækker pølsepakke |
Købte for 154 kr. kød-souvenirs. Så nu er der dømt pølsebord - og skinkebord.
Vel hjemme igen har jeg tjekket; ja, Slagter Christiansen har en webshop - så en evt. afhængighed kan tilfredsstilles.
Pakkens indhold: Souvenirs |
En skinke slagteren er stolt af - og med rette! En kombi parma/westphalen/spansk/fanø-skinke. |
Store Stygge Ulv, så er der serveret! |
onsdag den 16. februar 2011
Fede Fanø - naturlig wellness
Min julegave var en forlænget weekend på Fanø.
Dejligt!!!
Der var både en dag med ravvejr og en dag med ruskevejr - det var faktisk så koldt og blæsende, at vi fløj fra Sønderho til Nordby, stive af frost! Og så endda vind fra sydøst; mærkeligt...
Alletiders kur mod almindelig vintertræthed - en slags naturens egen wellness.
Dog måtte jeg opgive at flyve med min nye, semiprof styredrage. Enten er jeg ikke semiprof nok eller også var der simpelthen for meget vind - i hvert fald fløj jeg nogle meter gennem luften, mens mine arme blev længere og længere, indtil jeg fik åndsnærværelse nok til at lægge dragen ned. Men så må jeg jo bare komme tilbage en anden gang og prøve...
Dejligt!!!
Der var både en dag med ravvejr og en dag med ruskevejr - det var faktisk så koldt og blæsende, at vi fløj fra Sønderho til Nordby, stive af frost! Og så endda vind fra sydøst; mærkeligt...
Alletiders kur mod almindelig vintertræthed - en slags naturens egen wellness.
Dog måtte jeg opgive at flyve med min nye, semiprof styredrage. Enten er jeg ikke semiprof nok eller også var der simpelthen for meget vind - i hvert fald fløj jeg nogle meter gennem luften, mens mine arme blev længere og længere, indtil jeg fik åndsnærværelse nok til at lægge dragen ned. Men så må jeg jo bare komme tilbage en anden gang og prøve...
Stranden flød med søpindsvineskeletter |
Rebeccas glæde ved at finde en konkylie blev afløst af et skrig... |
Resultatet af 20 minutter |
Fanøs højeste hund |
Efter vask stadig stærkt duftende af rådden krabbe |
Forblæst |
Ministrand ved foden af Pælebjerget |
Vi fandt min oldefar i Mindelunden i Esbjerg |
Kælefisk |
onsdag den 9. februar 2011
Oldemor og hendes hurtige mandelstænger
Min mormor (lyder nu navnet Oldemor) laver god mormormad og -kager.
Nedskrevne opskrifter har hun ingen af. Det hele er sådan lidt af det og en kop af det, og det skal bage, til det er færdigt. Men nu har vi (måske) fundet en måde at få opskrifterne på: Video!
Så jeg præsenterer: Oldemors mandelstænger - starring: Oldemor!
Opskriften/afskriften kommer her:
3/4 pund mel
1/2 pund magarine (evt. smør)
1 kop sukker = 125 g
æltes sammen og udrulles til en stor flade.
Pensles med
æg (1 sammenpisket)
og drysses med
hakkede mandler
sukker (evt. perlesukker)
Skæres til stænger, som igen skæres i stykker (kagerne er ca. 5 x 2 cm.)
Sættes på (2) bageplader.
Bages v. ca. 180 grader til lige inden de bliver lysebrune.
Tak til verdens bedste oldemor - 96 somre og stadig med hånden på egen kagerulle!
Nedskrevne opskrifter har hun ingen af. Det hele er sådan lidt af det og en kop af det, og det skal bage, til det er færdigt. Men nu har vi (måske) fundet en måde at få opskrifterne på: Video!
Så jeg præsenterer: Oldemors mandelstænger - starring: Oldemor!
Opskriften/afskriften kommer her:
3/4 pund mel
1/2 pund magarine (evt. smør)
1 kop sukker = 125 g
æltes sammen og udrulles til en stor flade.
Pensles med
æg (1 sammenpisket)
og drysses med
hakkede mandler
sukker (evt. perlesukker)
Skæres til stænger, som igen skæres i stykker (kagerne er ca. 5 x 2 cm.)
Sættes på (2) bageplader.
Bages v. ca. 180 grader til lige inden de bliver lysebrune.
Tak til verdens bedste oldemor - 96 somre og stadig med hånden på egen kagerulle!
tirsdag den 8. februar 2011
Et stykke af himlen
Et stykke blå himmel og et solglimt. Fantastisk som det får humøret i vejret efter dage med regn og orkanlignende rusk.
lørdag den 5. februar 2011
Kødboller i tomatsovs - grundopskrift
Stor portion til 6-8 pers.: 1 1/2 kg. kød og 4-5 dåser tomat. |
Det samme kan tomatsovsen.
Jeg bager kødbollerne i ovnen - det er nemt.
Men de kan også plottes rå i sovsen - den skal der så være nok af til at dække helt - og så koges godt igennem.
Retten kan med fordel laves dagen før/formiddagen før - og så varmes igennem i ovnen.
Kødboller:
1 kg hk. kød (2/3 okse - 1/3 gris f.eks. Eller lam)
2 løg (rives på rivejern)
2 fed presset hvidløg
1-2 skiver hvidt brød udblødt i mælk (alternativt rasp m. mælk)
2 æg
3-5 spsk parmesan (fintrevet)
et skvæt olivenolie
2-4 spsk balsamico/rødvin
1/2-1 tsk. reven citronskal
krydderier/urter efter behag, f.eks.
oregano, mynte, persille (græsk)
oregano, basilikum, persille (italiensk)
salt og peber
Kødet røres sejt med saltet.
Resten røres i. Rør godt og længe.
Lad hvile på køl. Gerne et par timer.
Form til boller med en ske.
Placeres på bageplade.
Bag ved 200 grader i ca. 30 min. (efter størrelse)
Vend kødbollerne efter ca. 15 min.
De safter lidt - det er ok.
Tomatsovs:
1 finthakket løg
1-2 fed finthakket hvidløg
steges gennemsigtige ved svag varme i olivenolie
hakket basilikum (+ evt. andre krydderurter) tilsættes.
Hele flåede tomater (2-3 dåser) tilsættes.
+ et skvæt balsamico
+ lidt salt og peber
+ vand (1-2 dl.)
Simrer ved svag varme mindst 20 min.
Lad tomaterne være hele, mens de simrer. Hvis kernerne kommer ud, bliver det ikke helt så sødt og godt. Hak dem, når sovsen er færdig.
Når kødbollerne er færdige lægges de i et ovnfast fad. Tomatsovsen hældes over, og det hele simrer 20-30 min.
Tilbehør: Spaghetti/ovnbagte kartofler/brød/salat...
fredag den 4. februar 2011
Nem fredagsmad
Fredag er ugens bedste dag. Og hos os er det en helligdag. Her må helst ikke laves for mange aftaler; fredag aften er familieaften. Og aftensmaden skal være lækker, nem og hygge-agtig - og (ja, nu bliver det politisk ukorrekt) helst tv-venlig.
Derfor er oste/pølsebordet populært. Vi køber (har vi tid, så bager vi) et godt brød. Køber 2-3 oste (på den måde får børnene - og vi - ind imellem smagt nye oste), og så har vi altid vores yndlingsspegepølse i køleskabet. Snackgulerødder og -peber. Og måske haydari til at dyppe både grøntsager og brød i. Så er den fredag hjemme.
Vi supplerer efter behag; måske lidt nachos med smeltet ost, måske carpaccio, men det må ikke give for meget arbejde til kokken...
Derfor er oste/pølsebordet populært. Vi køber (har vi tid, så bager vi) et godt brød. Køber 2-3 oste (på den måde får børnene - og vi - ind imellem smagt nye oste), og så har vi altid vores yndlingsspegepølse i køleskabet. Snackgulerødder og -peber. Og måske haydari til at dyppe både grøntsager og brød i. Så er den fredag hjemme.
Vi supplerer efter behag; måske lidt nachos med smeltet ost, måske carpaccio, men det må ikke give for meget arbejde til kokken...
torsdag den 3. februar 2011
To af hverdagens helte: Salt og kniv
Der er ting, som man er helt vildt glad for, men som man bruger dagligt, og som derfor bliver helt usynlige.
Så i dag vil jeg torsdags-fejre to ting, som jeg nødigt ville være foruden:
Den lille dåse med salt fra Camargue.
Jeg tror såmænd ikke, der er den store forskel på denne salt og så de mange andre salte på markedet, men denne her dåse er så fin med billeder fra området.
Og så er den underskrevet (eller overskrevet; underskriften er på låget) af den mand, som har samlet saltet!
Jeg køber et lille lager af dem, når jeg er i sydfrankrig - så jeg har mange forskellige franske underskrifter. Man kan vist også få dem herhjemme - men ikke til fransk supermarkedspris...
Jeg glæder mig over saltdåsen, hver gang jeg bruger den.
Og hver gang bliver jeg lige flash-back-vis sendt til en varm sommerdag med sydeuropæiske sumpbævere, flamingoer og salt, salt og salt i bjerge og bassiner.
Så er der min næsten nye kniv, som lynhurtigt overtog pladsen som yndlingskniven på trods af, at jeg egentlig tænkte, den var for stor.
Det er den ikke.
Jeg fik den med oven i hatten (dejligt billede på nethinden!), da jeg tog mod et 4-numre-for-næsten-ingenting-abonnement på ... måske var det Bo Bedre. Det var vist en eller anden af de danske pop-kokke, måske Boserup?, som har udviklet den. Jeg var lidt skeptisk i starten, men hold op hvor er den fantastisk! 100 point herfra!
Så i dag vil jeg torsdags-fejre to ting, som jeg nødigt ville være foruden:
Den lille dåse med salt fra Camargue.
Jeg tror såmænd ikke, der er den store forskel på denne salt og så de mange andre salte på markedet, men denne her dåse er så fin med billeder fra området.
Og så er den underskrevet (eller overskrevet; underskriften er på låget) af den mand, som har samlet saltet!
Jeg køber et lille lager af dem, når jeg er i sydfrankrig - så jeg har mange forskellige franske underskrifter. Man kan vist også få dem herhjemme - men ikke til fransk supermarkedspris...
Jeg glæder mig over saltdåsen, hver gang jeg bruger den.
Og hver gang bliver jeg lige flash-back-vis sendt til en varm sommerdag med sydeuropæiske sumpbævere, flamingoer og salt, salt og salt i bjerge og bassiner.
Så er der min næsten nye kniv, som lynhurtigt overtog pladsen som yndlingskniven på trods af, at jeg egentlig tænkte, den var for stor.
Det er den ikke.
Jeg fik den med oven i hatten (dejligt billede på nethinden!), da jeg tog mod et 4-numre-for-næsten-ingenting-abonnement på ... måske var det Bo Bedre. Det var vist en eller anden af de danske pop-kokke, måske Boserup?, som har udviklet den. Jeg var lidt skeptisk i starten, men hold op hvor er den fantastisk! 100 point herfra!
Abonner på:
Opslag (Atom)