søndag den 29. september 2013

Mexi-enchiladas med kylling / Enchilada pollo

Enchilada pollo med guacamole, salat, creme fraiche og lidt nachos
2-4 kyllingefileter
koges med
1 gulerod
1 stængel bladselleri
1 lille løg
5-10 peberkorn

 desuden en sovs af:
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
evt. 1-2 gulerødder
1 dåse kidneybønner
1 dåse tomater (Kiwi har nogle fantastiske hele cherrytomater)
1-2 tsk spidskommen
salt & peber - evt. chili

8 majspandekager (hjemmelavede eller købte)
reven ost (gerne cheddar)

Serveres med creme fraiche, salsa, salat (stænket med æbleeddike) og guacamole.



 Kyllingefiletter koges ca. 15 min. i letsaltet vand med løg (delt), skivet gulerod og blegselleri.

Kødet tages derefter op og trevles. Gem fonden!

Tomatsovs:
Løg og hvidløg steges ved let varme i lidt fedtstof. Skal ikke brune - blot blive glasklare!
Gulerod og rød peber i små tern tilsættes. Derefter tomater, spidskommen og chili. Varm lidt igennem. Tilsæt kyllingetrevlerne og kidneybønnerne + lidt af fonden (ca. 2 dl) . Smag til med salt og peber.

Pandekagerne rulles om lidt fyld, lægges i ovnfast fad og drysses med lidt salsa og derefter reven ost. Gratineres i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min (til osten er smeltet).






Guacamole - cremet og lækker

3-4 modne avocado
saft af 1/2 citron / lime
1 lille fed hvidløg - presset (der skal ikke for meget hvidløg i)
1 tsk fint salt
1/4 tsk friskkværnet peber
1/4-1/2 tsk spidskommen
1 dl creme fraiche

Mos frugtkødet grundigt med gaffel og tilsæt resten. En stavblender kan også bruges.
Lad hvile i køleskabet mindst 1/2 time.

Gem evt. avocadostenene og læg dem i mosen - det skulle holde den pænt grøn, hvis den skal holde sig lidt.

Minutboller (15 min + 20-25 min i ovnen)


 Brød, der langtidshæver, er lækkert. Men i går drak jeg rødvin i stedet for at ælte dej, som kunne hæve natten over. Desuden havde jeg ikke tænkt så langt som til lørdagsmorgensult efter boller.
Så fandt jeg heldigvis en opskrift på nettet - har bare tilføjet lidt krydderi, så de smager af oldemorboller. De her boller er lune og lækre, når de spises med det samme. Duer ikke til at gemme!

Ingredienser: (12 boller)

3 dl lunet mælk ( håndvarm, brug micro)
50 g gær
600 g mel
50 g smeltet smør / magarine ( micro)
1 tsk sukker
1 tsk vanillesukker
1 tsk salt
1/2 - 1 tsk kardemomme

Udrør gær i lun mælk.
Rør lidt af melet i, derefter sukker, vanillesukker, salt og kardemomme.

Tilsæt smeltet fedtstof, og rør / æltresten af melet i (lidt mere eller mindre - til dejen er lækker).
Form 12 boller, stil på plade og kom dem direkte i en kold ovn. Tænd på 200 grader ( ikke varmluft, så dræbes gæren for hurtigt ). Kig til bollerne efter 20 min. I min ovn er de færdige efter ca. 25 min.

Kardemommekaffe - nu også instant

 Winthers Kaffe i Odense sælger ved juletid den bedste arabiske bjergmocca med kardemomme. Men jeg kan li' jul hele året! Derfor blander jeg ind imellem selv min kaffe med kardemomme (kan holde sig lige så længe som kaffen):
1- 2 spsk kardemommekapsler stødes i morter og blandes i en god kaffe (fx arabica).
Meeeeeennnnn...
Jeg kan også godt li' kardemommekaffe, når det skal gå hurtigt. Så derfor har jeg også altid et glas stående med KardemommeNescafé:
1-2 spsk kardemommekapsler stødes i morter og blandes i Nescafé.

Jeg er ikke bleg for at hælde mælk i Nes-udgaven, men fraråder det på det kraftigste i den "rigtige".

Amerikanske buttermilk pancakes

Når søndag morgen skal gøres brunchlækker!

Til 4 personer (et lille tårn til hver)

300 g mel
3 spsk sukker
2 tsk vanillesukker
4 tsk bagepulver
1 tsk salt
6 spsk olie (fx majs eller raps)
2 1/2 dl kærnemælk
2 dl mælk
2 æg

Pisk æg og de våde varer.
Bland det tørre og pisk i det våde.
Steges (evt. mikrolidt fedtstof på panden) - jeg bruger min store gamle bedstefarpande, så kan der være 3 ad gangen. Ca. en grydeske dej pr pandekage; jeg hælder på slump
Holdes varme under staniol indtil alle er bagt.
Stables i tårn og overhældes med ahornsirup - eller blåbærsirup!
Supergodt med kardemommekaffe til!

lørdag den 14. september 2013

Hurtig, nem og lækker fransk chokoladekage

Lækker sag og pænt præsenteret!
Enkelt og lækkert! Fransk chokoladekage med svampet/brownieagtig konsistens.
Der findes flere chokoladekager her på bloggen, men dem kan man heller ikke få for mange af. Den her er nok den allerhurtigste!

I en skål blandes de tørre ingredienser:
300 g sukker
125 g mel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
3 spsk kakao

Hæld flg. i, mens der røres:
150 g smeltet smør (microovn er skønt)
1 1/2 dl næsten kogende vand

Til sidst røres:
2 æg i
Frisk fra ovn, helt nøgen og usminket!

Hæld i springform og bag 1/2 time ved 175 grader.

Det er meningen, at den skal være blød i midten!

Det klær altid en chokoladekage med lidt vanilleis og kaffe til!
Eller man kan pynte med lidt sigtet flormelis eller glasur.

fredag den 13. september 2013

Skipperlabskovs - uhmmenam (og lidt spidskål)

Det lyder af sømand, smager af barndom og føles som fløjl på tungen.

Ingredienser: (til 5-6 personer - eller 3 personer i 2 dage! Eller 1 sulten sømand)

800-1000 g. oksetykkam i store tern
1 1/2 - 2 kg. kartofler i store tern (de må gerne være uens i størrelse)
2-3 løg - hakket
10 hele peberkorn
3 store laurbærblade
(enebær - det bryds jeg mig ikke om, så det stryger jeg, men det hører egentlig til)
3/4 - 1 liter bouillon
evt. et skvæt lys vineddike (æble fx)

Løgene steges klare ved svag varme. Må ikke brune.
Så skal kødet i, og umiddelbart efter bouillon samt 2/3 af kartoflerne, laurbærblade og de hele peberkorn. Lad småsimre under tætsluttende låg i ca. 15 min.
Tilsæt resten af kartoflerne. Småkoger videre ca. 20-30 min. Hold øje med at der hele tiden er væske i. Tag derefter låget af og rør roligt rundt, indtil de fleste af kartoflerne er blevet til mos. Der må gerne være klumper, men kartoflerne skal selvfølgelig være helt møre. Hvis labskovsen ikke er tyk nok, så lad den stå uden låg for svag varme. Lad grydeskeen kigge til den en gang imellem.

 Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. et lille skvæt (1-2 tsk) lys vineddike.

Serveres med hakkede rødbeder.
- Og så fik vi også lige en gang strimlet spidskål vendt i syrnet fløde med en spsk. flydende honning, salt og peber.

Grøntsagsdip og Disneysjov

- det bli´r man aldrig for gammel til!

Dippen er en blanding af græsk youghurt og creme fraiche. Krydderier efter humør. I dag: hvidløg, dild, salt og peber. Alternativ kan anbefales en med hvidløg og spidskommen. Eller en med div. friske, hakkede krydderurter.

Tomatsuppe med friske tomater


Suppe er bare godt, når sindet må indstille sig på kulde og mørke. Egentlig er det her jo bare pastasovs med ekstra væske. Når der er overvægt af tomater, så kalder jeg den tomatsuppe. Alverdens grøntsager du'r, fremgangsmåden er jo den samme, men så må suppen døbes om!
Lige nu er der mange lækre friske tomater. Alternativt kan dåsetomater og et sqvish pure sagtens gå an.

Ingredienser:
2 løg
1-2 fed hvidløg
600-700 g friske tomater
1-2 gulerødder
2 stilke blegselleri
1-2 rød peber
Krydderier ad libitum. Her bruges paprika og frisk basilikum
Rød balsamico
ca.1/2 l. grøntsagsbouillon
Evt. 1 1/2 dl. creme fraiche eller fløde

De hakkede løg svitses for svag varme i lidt olie; de skal ikke brunes, bare blive klare.  Groft hakket gulerod og blegselleri og evt. hvidløg svitses med. Derefter balsamico, som koges væk. Så tilsættes rød peber i tern og lidt paprika og til slut de groft udskårne tomater. Ikke noget med at koge og flå og pille skræl af, det her er for de dovne og travle, som blender til slut!
Når tomaterne har fået varmen hældes bouillon over, et par kviste basilikum smides i, og alt småkoger i mindst 10 min. - meget gerne mere. I dag gik jeg fx med hunden, mens suppen samlede kræfter. Inden servering kan man evt. røre lidt fløde, creme fraiche eller syrnet fløde i, hvis man kan lide suppen cremet.
Smag endelig til med salt og peber.
Spis brød eller croutoner til (brødtern stegt i olivenolie, som er varmet op med et par fed hvidløg i) - eller som børnene elsker: suppehorn (de der små macaroni-fiduser, som bare koger med til sidst).

torsdag den 29. august 2013

Wokamok

Hurtigmad - det er det, vi oftest har brug for.
Den her wokting er lækker og let, selvom der er der lidt snittearbejde...
Spis med ris eller nudler. Ris er godt til at suge den lækre væske.

Til 4 sultne:

7-8 gulerødder i tynde stave
2-3 peberfrugter i lignende stave
(evt. stykker af kylling)
Frisk ingefær, skrællet og i tern. 1/2-1 dl. efter smag og behag.
Frisk koriander - 3-4 stilke (og blade!) hakket
Saften af 1 lime
2 fed hvidløg - hakket
1 stor dåse kokosmælk
Evt. peanuts, en håndfuld
salt

Varm olie i wokken/panden.
Svits gulerødder, tilsæt dernæst peberfrugt, hvidløg og ingefær.
Lad det ikke tage farve, men svits lidt, inden du tilsætter limesaft, kokosmælk og koriander. Varm det godt igennem.
Gulerødder skal stadig være al dente, men ingefæren skal være kogt lidt blød, så smager den ikke så skarpt.....det er en balance...
Vil du ha kylling i, så svits kyllingestykkerne som det  allerførste. Smag til med salt.

Børnene kan selv pille ingefæren op, hvis de ikke kan lide at tygge i den. Smagsløgene bli'r mindre sarte med alderen, tror jeg; som barn syntes jeg, ingefær smagte præcis som at bide i sæbe.

onsdag den 22. maj 2013

Auberginer/elefantæg i fad

En græker fortalte mig engang, at de hedder elefantæg. Det lyder rimeligt, men jeg kalder dem auberginer - og jeg elsker dem. Ikke mindst sådan:

Auberginer (ca. 1 pr. mand)
Olivenolie
(Græsk) yoghurt
(max) 1 fed presset hvidløg
Salt, peber
Honning (flydende - evt. akacie)
Persille (bredbladet, hakket)

Skær auberginerne i tykke skiver på langs.
Pensl dem med olie (eller put dem i en pose og hæld olie over og fordel ved at gnide udvendigt på posen) og grill dem i ovn eller på grillpande (eller udendørs).
De grillede auberginer lægges i fad, og dryp/strål lidt honning over.
Bland yoghurt med presset hvidløg, salt og peber og fordel på auberginerne.
Vær gavmild med persillen afslutningsvis.

Godt med godt brød til. Godt til grill. Godt i det hele taget.

Hurtig pastasovs - og lækker!

Nem og hurtig pastasovs - superlækker.

1-2 løg - hakkes
3-4 stilke blegselleri - i tern
2-4 gulerødder - i tern
1/2 - 1 dl. hvidvin
tomatpassata (brik eller glas)
frisk basilikum
salt og peber
evt. fløde (2-2 1/2 dl)

Varm lidt olie i en dyb pande eller gryde. Ved middel varme steges løg et par min. - de skal ikke tage farve.
Tilsæt gulerødder og blegselleri. Svits videre et par min. Tilsæt hvidvin og kog ind. Hæld passata ved. Lad simre lidt. Tilsæt evt. fløde. Riv frisk basilikum i. Smag til med salt og peber.
Resten af hvidvinen er til kokken.
Her i en dejlig souvenir fra mit yndlingsvinsted.

søndag den 19. maj 2013

Højt at så - nemt at høste!

Så har vi fået en køkkenhave! Faktisk tre. Det ligner lidt vampyrernes soveværelse, men det er vores nye højbede af lærketræ. Rebecca har været helt vild for at få sin egen have, og det har hun nu. Vi har godt nok haft et rundt opgravet felt, som hun har plantet i de andre år, men det blev hele tiden invaderet af græs. Nu ser vi, om noget kan lykkes i kasserne...

Madpakkewrap

Populær i madpakken - og god som en hurtig klemme til børnene efter skole.

Alt kan fyldes i en tortilla. Og så fås de også i fuldkornsudgave! Populært fyld
her i huset er:

Kylling (stegt på grillpanden) + salat + tomat + agurk + rød peber.
Smør tortillaen med creme fraiche/syrnet fløde + evt. lidt salsa, inden fyldet lægges på. Rul stramt - og rul derefter vita-vrap stramt omkring (hvis de skal i madpakken).