søndag den 9. januar 2011

Islygte - diy

Nu smelter de. Men de var kønne, så længe de varede. I år lavede jeg otte til nytårsaften; har fået forme, så jeg kan lave to ad gangen - og i stjerneform! Sidste år havde jeg ingen forme, så da blev det kun til to.

Det er nemt at lave lygter (når det er frostvejr): Hæld vand i en plasticskål (skal kunne tåle frost) i ca. 3-5 cm. højde. Frys. Sæt en mindre plasticskål midt i. Læg en sten eller andet tungt i. Hæld vand uden om den mindste skål. Frys.
Når det er frosset godt (et døgn), så fjernes sten og skåle (evt. ved brug af varmt vand).
Man kan også komme frugtfarve i - det ser lidt psykedelisk ud!

Ingen kommentarer: